torsdag den 19. juni 2008

Lille tricking video

Jeg har generelt ikke rigtig trænet så meget tricking, men her på det sidste har jeg gjort lidt mere ud af det. Så tænkte lige jeg vilel lave en lille træningsvideo med nogle af de ting jeg har arbejdet på.


Med andre nyheder er det i aften at jeg skal have min håndledsoperation, så der kommer til at gå et lille stykke tid før jeg kommer til at træne igen, men regner med hurtigt at være klar igen.

onsdag den 4. juni 2008

Aarhus Gathering


Aarhus Gathering 2008

I weekenden d. 23-25. maj afholdte vi en gathering i Århus. Det var en gathering hvor både tricksters og traceurs fra hele landet mødte op. Størstedelen af de opmødte var dog tricking udøvere. Samlet var vi ca. 40 unge mennesker der gav den max gas indenfor som udenfor. Vores første trænings session fredag aften inde i VIK springhal, blev til en kæmpe succes. Mange fik lært nye tricks og comboer, og stemningen var helt i top og folk gav sig 100 % da vi igangsatte en stor tricking-battle med i alt 8 deltagende hold.
Efter VIK var det tilbage til Risskov Taekwondo Klub hvor overnatning og spisning fandt sted.

Lørdag startede perfekt ud med godt vejr, så vi fik hurtigt spist noget morgenmad, smurt madpakker og så var det af sted med bussen indtil byen. Dagen blev brugt til en masse parkour træning og udendørs tricking i det gode vejr. Parkour udøverne fik besøgt nogle af de lokale spots og der blev delt træningserfaringer iblandt dem. Flere af tricking udøverne var en smule udmattet efter gårsdagens træning, men det blev dog alligevel til en hel del tricksrundt omkring i byen.



Efter mange timers træning sluttede vi dagen af med grill og hygge tilbage i Taekwondo klubben.

Gatheringen var efter vores opfattelse en stor succes og vi glæder os bestemt til at se dig igen næste gang.

Jacob

Her er den film jeg lavede af det footage jeg fik filmet til Gahteringen:

onsdag den 2. april 2008

Paris – Barcelona og hjem igen

Så er vi kommet hjem til Danmark igen! Nu vil jeg lige skrive lidt om turen fra Paris til Barcelona.

Efter vi havde restitueret os godt i Paris var vi alle ret tændte på at komme videre. Temperaturen i Paris var ret lav, og vi var alle tre ved at være godt træt af kulden. Så vi tog toget ned til Limoges som ligger ca. midt i Frankrig, i håb om at vejret ville være bedre. Derfra ville vi cykle langs udkanten af den franske bjergkæde centralmassivet og sydpå mod Pyrenæerne. Den første etape var en utrolig smuk etape, med godt vejr og masser af bjerge. De små bakker vi var cyklet op af i Belgien var virkelig ingenting i forhold til de stigninger vi mødte gennem Frankrig. Det gode vejr holdte dog kun den ene dag, og dagene efter var med masser af regn og vind. Det regnede faktisk uafbrudt flere af dagene, og det blev nogle våde og kolde dage på cyklen. Det lykkedes os dog en af dagene at cykle omkring 111km i modvind og monsun regn, hvad vi alle var rigtig glade for. Vi var efterhånden også kommet ind i en bedre rytme, og længden af vores etaper var generelt blevet sat væsentligt op, og det samme var vores gennemsnitsfart.
Vi havde alle tre rigtig store forventninger til Pyrenæerne og det varme Spanien, og da vi endelig ankom til foden af Pyrenæerne var vi slet ikke i tvivl om at det vil blive klimaks på turen. Vi overnattede lige ved foden af Pyrenæerne på et hotel i byen Ax Les Termes. Vi tog tidlig af sted morgenen efter, og allerede fra morgen af var der god varme og høj sol. Det blev en utrolig flot dag, med nogle absurde lange og hårde stigninger, altså vi snakker stigninger hvor man kørte stejlt op af i op til 25-30km. Det resulterede selvfølgelig også i at der var selvsamme lange nedkørsler. Vejret var virkelig fantastisk og vi kørte op af bjergene i shorts og T-shirt mens andre stod på ski og snowboard rundt omkring os. En anden ting der var meget sjovt, var at efter vi havde nået toppen af det første bjerg på omkring 2000 meters højde kunne vi på nedkørslen mærke hvordan temperaturen gradvist steg. Først mærkede man en utrolig kold luft på toppen af bjerget som var overdækket af sne til derefter at blive ramt af en utrolig varm luft i en fuldstændig snefri dal, fantastisk! Da vi nåede grænsen til Spanien var det ved at være tid til at finde et sted vi kunne slå telt op. Dette blev en sværere opgave end forudset, og det endte med at vi måtte overnatte i det vi kaldte spøgelsesbyen. Det var en fuldstændig øde bjergby, absolut ingen folk hjemme, og alle skodder var slået for. I starten synes vi det var et stort mysterium, men senere fandt vi ud af at det var rige folk fra Barcelona som boede i byen, de brugte dog kun husene som ferie og weekend huse. Dagen efter blev endnu en genial dag i Pyrenæerne, med endnu mere fantastisk varmt vejr. Jeg husker specielt den 25km lange nedkørsel, det var virkelig fedt! Altså overvej 25km hvor man slet ikke behøver at træde rundt i pedalerne, fantastisk! Det blev igen til en smuk overnatning i bjergene, det blev dog en noget mere besværlig overnatning end forventet, og vi kom virkelig ud i ødemarken før vi fandt en plads til at slå telt op på. Udover at vi måtte trække vores cykler gennem en bjergsti mødte vi også nogle vandvittige hunde, der var i det hele taget en hel del action den dag, det var nu også rigtig fedt! Næste dag havde vi ambitioner om at nå helt til Barcelona selvom der var en del kilometer. Dagen bestod af en helt masse kilometer på noget der lignede utrolig meget motorvej, vejret var godt og benene var gode så vi nåede Barcelona ved aftenstid. I Barcelona havde vi utrolig meget besvær med at finde frem til vores Hostel, så klokken blev elleve inden vi fandt frem. Vi var taget af sted omkring 9-10 tiden om morgen så vi havde tilbragt over 12 timer på cykelen den dag. Så alle var ret meget oppe at køre da vi endelig fandt vores Hostel, det var en hård dag!


Barcelona


Barcelona er en genial by, det er en utrolig flot og hyggelig by og vi nød virkelig vores tid der. Der var virkelig liv og god stemning i gaderne og alle folk var flinke, undtagen lige de sigøjnere som snød mig for omkring 120 Euro, men det var nu min egen dumhed, haha. Men med tiden blev vi egentlig ret kendte i byen, og infiltrerede op til flere lokale bander, bla; The Bird Snatchers, som var en flok unge sigøjnere som simpelthen fangede duer på en kæmpe offentlig plads, og gemte dem i deres jakkeærmer, for at derefter sælge dem videre. Yderligere infiltrerede vi de gadekrejlere som snød mig og Lasse, og opdagede hvordan det hele var en stor forsamling af polakker, som alle arbejdede sammen. En anden ting som var et kæmpe hit var frugtjuice markedet. Et fantastisk marked, hvor man simpelthen kunne få alle slags friskpressede juice, fantastisk lækkert, jeg kan dog ikke anbefale kaktusjuice. Yderligere var arkitekturen i flere dele af Barcelona utrolig velegnet til Parkour og der var masser af spændene forhindringer. Man må heller ikke glemme de fantastiske amerikanere vi mødte på vores hostel. Det var en flok unge amerikanere på vores alder som var taget til Barcelona for at dele de gode nyheder med befolkningen. De var virkelig flinke imod os, ja altså de var simpelthen bare geniale! De har også inviteret os over til staterne for at besøge dem og deres menighed hvad jeg helt sikkert vil overveje. I det hele taget var Barcelona bare en gennemført god oplevelse, og helt sikkert en by jeg må besøge igen.

Hjemrejsen

Efter noget snak om hvad vi nu skulle efter Barcelona blev vi enige om at vi ville tage flyet hjem. Vi var alle sammen enige om at vi nok havde oplevet klimaks på turen nemlig Pyrenæerne. Lasse og Christoffer havde heller aldrig rigtig haft Marokko som et egentligt mål, men deres primære mål fra starten havde været at nå Spanien. Vi var også enige om at turen indtil videre siden Christoffer og Lasse kom til i Köln havde været utrolig spændende og vellykket. Så det handlede også lidt om at stoppe på toppen, mens vi alle havde det sjovt. Yderligere havde Christoffer også sin storesøsters bryllup han skulle nå, og hvis vi rejste hjem på given tidspunkt, kunne jeg lige præcis også nå at komme med til Flemming Gatheringen (en tricking gathering på Flemming Efterskole) som viste sig at være rigtig fedt!
Så vi bestemte os for at tage vores cykler og komme ud til lufthavnen og flyve mod Danmark. Vores fly havde afgang omkring klokken seks om morgenen, så vi besluttede os at tage ud til lufthavnen sen aften dagen inden for at tilbringe natten i lufthavnen. Vi havde dog en del problemer med at transportere vores cykler ud til lufthavnen, og ankom først ved tretiden om natten. Vi undredes hurtigt over hvorfor vi ikke kunne finde nogen fly som fløj til Danmark, så vi valgte at spørge i informationen, og de forklarede os at vi var i den forkerte lufthavn og at den rigtige lufthavn lå 130km derfra. Panikken blev hurtigt spredt iblandt os og vi var nødsaget til at handle hurtigt. Efter en kort debat om hvorvidt vi vil kunne nå at transportere 3 cykler, 3 store kasser, alt vores bagage og os selv 130km på 3 timer, valgte vi at ringe efter 2 ”Muy Grande taxa Rapido! Rapido!” Efter en halvtimes ventetid kom der en taxa, han fortalte os at det kun var ham der kom.
Det var en lidt vanvittig melding og det så virkelig ikke ud til at vi kunne have 3 cykler og 3 kasser og alt vores lort inde i hans taxa. Da vi tog vores hjul af vores cykler og han begyndte at pakke bilen så det bare endnu mere sort ud, og Christoffer sagde til ham; ”Imposible” taxachaufføren blev bare ved med at svare ”No imposible, No imposible” Så efter vi havde skilt vores cykler fuldstændig og efter lang tids masen lykkedes det for den gale taxamand at få presset alt vores lort ind i hans taxa. Det så ret imponerende ud! Da vi spurgte taxaselskabet hvor lang tid det vil tage at køre til den anden lufthavn havde de svaret omkring to timer, den gale taxamand valgte at svare en time. Så efter 130 kilometers dødskørsel hvor vi havde holdt en gennemsnitsfart på 130km/t ja også rundt i flere sving og afkørsler, så ankom vi en times tid senere i den rigtige lufthavn. Så efter vi havde takket den gale/hurtige taxachauffør af og betalt ham sin løn, nåede vi imod alle odds at få anbragt os selv og vores cykler om bord på vores fly hjem mod Danmark.

Sidste ord om turen

Man må sige at konceptet i at cykle hele vejen fra Danmark til Afrika, Marokko blev ændret en del i løbet af turen. Vi kom kun 2/3 af distancen og vi tog toget flere gange. I alt cyklede jeg omkring 1500km ud af de i alt ca. 2500km til Barcelona. Under omstændighederne og sammen med de mennesker som nu engang var med på turen, har jeg slet ikke fortrudt at der blev ændret lidt i konceptet, hvad jeg egentlig også havde regnet en smule med hjemmefra. Når to af os aldrig havde haft det som et mål at nå Afrika og den tredje dog havde målet, men fuldstændig undervurderet turens primitivitet og hårdhed, så var det en smule svært for mig at presse på med mit eget mål. Så jeg vidste der ville komme forskellige komplikationer, så jeg hoppede hurtigt med på den vogn der hed; Lad os nu få en masse gode oplevelser og en fantastisk tur! Og det fik vi også, det blev virkelig en fantastisk tur, og jeg kunne nævne et hav af ting som virkelig var gode! Dette er bestemt ikke sidste gang jeg tager på en sådan lignende rejse, og turen har virkelig åbnet mine øjne for hvor mange spændende ting der er at se rundt omkring i verden!

Billeder
Her er der lige nogle billeder fra turen:

Lasse og jeg igang med at lave mad over Trangia.


Uhlesen og Lasse i Pyrenæerne


Uhlesen på vej op af en stigning i pyrenæerne


Mig der er på vej op af en stigning i pyrenæerne


Lasse på vej op af samme stigning


Lasse og Chris i Pyrenæerne


Os alle tre på toppen af et eller andet bjerg jeg ikke husker navnet på


Et lækkert overnatningsted på den spanske side af pyrenæerne


En typisk teltmorgen hvor lasse er stået to timer tidligere op end os andre, mens chris og jeg feder den i teltet

torsdag den 6. marts 2008

Köln-Paris

Saa er vi egentlig ankommet til paris, hvor jeg pt. sidder paa en eller anden internet cafe, midt i et af de mere skumle kvarter i byen. Turen hertil fra kôln har varet meget spandende og vi har oplevet en masse spandende ting. tempoet er blevet sat en del op efter chrisstoffer og lasse er kommet til, saa det er lakkert nok. den forste etape fra koln bestod af 85 kilometers kurperet terrain mod den belgiske granse. Vi overnattede med telt paa en offentlig legeplads i en tysk bjergby ved navn Stolberg. Paa legepladsen modte vi verdens flinkeste tysker som kobte varme pizzaer og kom med drikkevarer og morgenmad til os. Han var saa flink at han bare ikke kunne vare tysker; men tak til ham. Dagen efter korte vi ind i belgien via den vildeste off road skov, det blev til mange gode kampe og beskidt toj. Jeg troede egentlig at belgien var relativt flat, men det var det slet ikke, det er jo voldsomt mange bjerge. Det blev hvert fald til en masse kampe om at naa toppene forst, Christoffer maa siges at vare en smugle overlegen, men jeg tog dog nogle bjergpoint fra ham. Flemming og lasse havde ikke saa meget at sige, de blev som regel sat allerede ved foden af hver stigning. Vores forste overnatning i belgien foregik i baghaven hos verdens flinkeste belgier. Efter vi havde slaaet telt op og spist aftensmad, spurgte vi om vi ikke matte sove i hans garage istedet da det var blevet vanvittigt koldt, det kunne vi helt fint. Dagen efter vaagnede vi til en kaempe overraskelse; hele landskabet udenfor var daekket af et ordentlig lag sne og vores telt var helt kollapset. Da vi fik gravet teltet fri fra sne viste det sig at det var helt odelagt. Vi valgte derfor at cykle til Liege for at derfra tage et tog til Paris og kobe et nyt telt. Alt i alt har belgien virkelig varet et fedt land at kore i med mange harde stigninger og lange nedkorelser hvor vi kunne komme op paa omkring 50km/t, helt sikkert et land der er vaerd at cykle i.
Nu sidder jeg saa i Paris hvor vi har set de kendte ting som Eiffel Taarnet, Nortre Dame osv. Vi kommer desvarre ikke til lisses, det gor dog heller ikke saa meget, da jeg er sikker paa at tage derned senere alligevel. Her i Paris har vi dog ogsaa faaet cyklet noget, og man maa virkelig sige at der er gang i den, alt traffik hernede er virkelig galt, og vi korer ogsaa forholdsvist galt, saa det har varet et spandende mix.
Flemming har videre valgt at stoppe sin tur her i paris af forskellige aarsager, og vil imorgen tage toget tilbage mod Danmark. Vi andre tre fortsatter videre syd paa mod storre bjerge og et varmere vejr.

Her er der lige et enkelte par billeder


Billede 1: Overnatning paa en offentlig legeplads i den tyske bjergby Stolberg


Billede 2: Christoffers reaktion paa hans mors telts endelige doed,




Billede 3: Gangsters!

lørdag den 1. marts 2008

Cykeltur Update; Aarhus-Köln

I dag ankom Flemming og jeg til Köln og vi sidder i öjeblikket paa et fint Hostel med gratis Internet ;) Christoffer og Lasse er ogsaa ankommet hertil idag, og imorgen fortsätter vi samlet imod Paris.

Turen startede forholdsvist uheldigt med en forsinket afgang da Flemmings cykeltasker allerede gik i stykker för vi var kommet ud af ärhus. Vi mätte derfor anskaffe os nogle nye. Derudover var der jo egentlig en häftig storm over Danmark, med vindstöd af orkan styrke. Vi fandt hurtig ud af at denne vind var en grusom modvind, og förste dag blev en svär dag med styrt fra begge parter pga. den härde vind. Vi valgte derfor af sikkerheds ärsager at overnatte et stykke syd fra skanderborg, efter vi flere gange var blevet fört ud pä körerbanen af den häftige vind. Dagen efter var vinden aftaget en smule, men der var stadig en grusom modvind. Vi fik dog kört en hel del flere kilometer end dagen för, men det gik langsomt fremad og vi brugte omkring 9-10 timer i sadlen pä at köre ikke mere end 75-80km. Dagen efter indsaa vi at vi ikke kunne nä Köln inden deadline, og vi valgte derfor at tage cykle fra Haderslev til Vojens, for at derfra tage toget til Padborg. Fra Padborg af cyklede vi omkring 60km ned til schleswig i nordtyskland hvor vi overnattede pä et mageligt hotel.
Siden schleswig er vi kört gennem en masse tyske byer og overnattet flere pä flere tyske hoteller, hvorefter vi nu er ankommet i köln. Vi blev dog nödt til at tage toget de sidste 200km for at nä til köln til deadline. Vejret er efterhänden blevet noget bedre, det har dog regnet en del, men vinden er aftaget en smule.
Tyskland er egentlig et meget cykelvenligt land og vi har haft cykelsti at köre pä hele vejen. Tyskerne har ogsä väret flinke til at hjälpe en med at finde vej osv. Generelt virker tyskerne meget mere äbne og behjälpsomme end den generelle dansker, sä det har väret meget rart. Men man mä stadigväk ikke glemme at Tyskland altid vil väre märket af deres fortid. Undervejs har vi bla. set sydstatsflag hänge i flagstänger og alverdens nazi-ting. En anden ting tyskerne er glade for er; techno, scootere, afbleget här, pölse og dynejakker, men dem om det, generelt synes jeg egentlig tyskerne er flinke!
Benene er ogsä gode og formen er allerede blevet bedre, sä nu gläder jeg mig til at köre imod Paris og senere til at pröve kräfter i pyrenäerne! Jeg kan desvärre ikke fä uploadet nogle billeder lige pt. men det kommer!

Og näh jo, sä blev vi egentlig ogsä busted af det tyske politi for at cykle pä motorvejen, men det er en anden histore!

häber alt er vel i DK.

Jacob!

torsdag den 21. februar 2008

Danmark > Afrika; på Cykel

Imorgen d. 21 februar drager jeg ud på vel nok min største adventure hidtil. Planen er at cykle fra Århus til Gibriltar i sydspanien for derefter at sejle de sidste kilometer over til Marokko i Afrika. Ruten kommer groft til at se sådan her ud:
Jeg tager afsted sammen med tre gode kamerater: Fede Chris, Dørken og Lasse. Dørken og jeg cykler afsted mod Köln imorgen, og Chris og Lasse kommer derned med tog d. 1 marts og joiner os.
Vi har alle sammen købt ny cykel op til turen og alverdens udstyr man nu kan få brug for på sådan en tur. Jeg har desværre ikke brugt så meget tid på at komme i cykelform op til turen, det skyldes mest at jeg synes det er ret så kedeligt bare at cykle for at cykle. Så har i stedet skruet en del op for konditionstræningen i min parkourtræning. Så det bliver spændende at se om formen holder stand imorgen hvor vi bevæger os ud på første etape; Århus-Haderslev på i alt 137km.
Når vi har nået vores mål flyver vi hjem og vi satser på at være hjemme i Danmark omkmring d. 10 april.
Jeg regner med at komme med billeder og beretninger om turens forløb løbende her på bloggen så kig forbi! E-mails er også meget velkomne, skriv dem hertil: manden_fra_havet@hotmail.com

Men lad os nu se hvor langt vi kommer, alt kan ske!

- Jacob

søndag den 17. februar 2008

Så skal der skæres og saves i armen

Som sagt har jeg haft problemer med mit håndled i nu omkring 3 år. Problemerne har været noget svingenge og jeg har haft gode og dårlige perioder. Men alt i alt har det stået alt for meget i vejen for min træning, og de sidste 6 måneder har jeg ikke rigtigt kunne bruge mit håndled overhovedet. Så jeg har ikke rigtigt kunne træne noget håndstand, upper body conditioning eller vaults og lignende. Det har ikke været sådan vildt fedt. Jeg har altid troet at min skade var en grum omgang seneskedehindebetændelse, som havde forårsaget noget kronisk arvæv. Men mandag d. 4 februar var jeg inde på amtssygehuset for at få svar på nogle scanninger de havde foretaget. Det viste sig at der hverken var problemer med sener eller led, men tværtimod skyldes handikappet at en knogle i underarmen var for lang. At knoglen er for lang har betydet at to knogler på ydersiden af håndleddet har skrabet mod hindanden, og dermed medført smerter og svækkelse af håndledet.
Så engang i slutningen af april skal jeg ind på sygehuset og have fortaget en operation hvor de vil save et par milimeter af den for lange knogle. Hvis operationen lykkedes problemfrit skal jeg derefter 6 uger i gips og derefter kan jeg påbegynde genoptræning. Efter hvad lægerne sagde, ville alle problemer i håndleddet forsvinde efter operationen, så det må jeg sige lyder ret godt! Næsten for godt til jeg tør tro på det. Men jeg ser meget positivt på situationen og håber på at jeg endelig kan komme til at slippe af med den skade som har forvoldt meget store kvaler.
Så umiddelbart er jeg meget taknemmelig for situationen, men lad os nu se!

- Jacob

mandag den 11. februar 2008

Så kører vi igen!

Jeg var efterhånden gået helt istå med at opdatere min blog, så nu tænkte jeg at det var på tide at komme igang med skrive igen. Jeg har slettet mine tidligere indlæg og skiftet over til at skrive på dansk istedet for engelsk. Dette skyldes hovedsageligt at jeg ikke længere kun vil skrive om min Parkour træning, men også om en række andre ting som fylder mit liv.
Men jeg satser stærkt på at opdatere min blog relativt ofte, så kig forbi hvis du lyster.

Mvh. Jacob