Jacob Mortensens blog: Paris – Barcelona og hjem igen

Så er vi kommet hjem til Danmark igen! Nu vil jeg lige skrive lidt om turen fra Paris til Barcelona.

Efter vi havde restitueret os godt i Paris var vi alle ret tændte på at komme videre. Temperaturen i Paris var ret lav, og vi var alle tre ved at være godt træt af kulden. Så vi tog toget ned til Limoges som ligger ca. midt i Frankrig, i håb om at vejret ville være bedre. Derfra ville vi cykle langs udkanten af den franske bjergkæde centralmassivet og sydpå mod Pyrenæerne. Den første etape var en utrolig smuk etape, med godt vejr og masser af bjerge. De små bakker vi var cyklet op af i Belgien var virkelig ingenting i forhold til de stigninger vi mødte gennem Frankrig. Det gode vejr holdte dog kun den ene dag, og dagene efter var med masser af regn og vind. Det regnede faktisk uafbrudt flere af dagene, og det blev nogle våde og kolde dage på cyklen. Det lykkedes os dog en af dagene at cykle omkring 111km i modvind og monsun regn, hvad vi alle var rigtig glade for. Vi var efterhånden også kommet ind i en bedre rytme, og længden af vores etaper var generelt blevet sat væsentligt op, og det samme var vores gennemsnitsfart.
Vi havde alle tre rigtig store forventninger til Pyrenæerne og det varme Spanien, og da vi endelig ankom til foden af Pyrenæerne var vi slet ikke i tvivl om at det vil blive klimaks på turen. Vi overnattede lige ved foden af Pyrenæerne på et hotel i byen Ax Les Termes. Vi tog tidlig af sted morgenen efter, og allerede fra morgen af var der god varme og høj sol. Det blev en utrolig flot dag, med nogle absurde lange og hårde stigninger, altså vi snakker stigninger hvor man kørte stejlt op af i op til 25-30km. Det resulterede selvfølgelig også i at der var selvsamme lange nedkørsler. Vejret var virkelig fantastisk og vi kørte op af bjergene i shorts og T-shirt mens andre stod på ski og snowboard rundt omkring os. En anden ting der var meget sjovt, var at efter vi havde nået toppen af det første bjerg på omkring 2000 meters højde kunne vi på nedkørslen mærke hvordan temperaturen gradvist steg. Først mærkede man en utrolig kold luft på toppen af bjerget som var overdækket af sne til derefter at blive ramt af en utrolig varm luft i en fuldstændig snefri dal, fantastisk! Da vi nåede grænsen til Spanien var det ved at være tid til at finde et sted vi kunne slå telt op. Dette blev en sværere opgave end forudset, og det endte med at vi måtte overnatte i det vi kaldte spøgelsesbyen. Det var en fuldstændig øde bjergby, absolut ingen folk hjemme, og alle skodder var slået for. I starten synes vi det var et stort mysterium, men senere fandt vi ud af at det var rige folk fra Barcelona som boede i byen, de brugte dog kun husene som ferie og weekend huse. Dagen efter blev endnu en genial dag i Pyrenæerne, med endnu mere fantastisk varmt vejr. Jeg husker specielt den 25km lange nedkørsel, det var virkelig fedt! Altså overvej 25km hvor man slet ikke behøver at træde rundt i pedalerne, fantastisk! Det blev igen til en smuk overnatning i bjergene, det blev dog en noget mere besværlig overnatning end forventet, og vi kom virkelig ud i ødemarken før vi fandt en plads til at slå telt op på. Udover at vi måtte trække vores cykler gennem en bjergsti mødte vi også nogle vandvittige hunde, der var i det hele taget en hel del action den dag, det var nu også rigtig fedt! Næste dag havde vi ambitioner om at nå helt til Barcelona selvom der var en del kilometer. Dagen bestod af en helt masse kilometer på noget der lignede utrolig meget motorvej, vejret var godt og benene var gode så vi nåede Barcelona ved aftenstid. I Barcelona havde vi utrolig meget besvær med at finde frem til vores Hostel, så klokken blev elleve inden vi fandt frem. Vi var taget af sted omkring 9-10 tiden om morgen så vi havde tilbragt over 12 timer på cykelen den dag. Så alle var ret meget oppe at køre da vi endelig fandt vores Hostel, det var en hård dag!

Barcelona

Barcelona er en genial by, det er en utrolig flot og hyggelig by og vi nød virkelig vores tid der. Der var virkelig liv og god stemning i gaderne og alle folk var flinke, undtagen lige de sigøjnere som snød mig for omkring 120 Euro, men det var nu min egen dumhed, haha. Men med tiden blev vi egentlig ret kendte i byen, og infiltrerede op til flere lokale bander, bla; The Bird Snatchers, som var en flok unge sigøjnere som simpelthen fangede duer på en kæmpe offentlig plads, og gemte dem i deres jakkeærmer, for at derefter sælge dem videre. Yderligere infiltrerede vi de gadekrejlere som snød mig og Lasse, og opdagede hvordan det hele var en stor forsamling af polakker, som alle arbejdede sammen. En anden ting som var et kæmpe hit var frugtjuice markedet. Et fantastisk marked, hvor man simpelthen kunne få alle slags friskpressede juice, fantastisk lækkert, jeg kan dog ikke anbefale kaktusjuice. Yderligere var arkitekturen i flere dele af Barcelona utrolig velegnet til Parkour og der var masser af spændene forhindringer. Man må heller ikke glemme de fantastiske amerikanere vi mødte på vores hostel. Det var en flok unge amerikanere på vores alder som var taget til Barcelona for at dele de gode nyheder med befolkningen. De var virkelig flinke imod os, ja altså de var simpelthen bare geniale! De har også inviteret os over til staterne for at besøge dem og deres menighed hvad jeg helt sikkert vil overveje. I det hele taget var Barcelona bare en gennemført god oplevelse, og helt sikkert en by jeg må besøge igen.

Hjemrejsen

Efter noget snak om hvad vi nu skulle efter Barcelona blev vi enige om at vi ville tage flyet hjem. Vi var alle sammen enige om at vi nok havde oplevet klimaks på turen nemlig Pyrenæerne. Lasse og Christoffer havde heller aldrig rigtig haft Marokko som et egentligt mål, men deres primære mål fra starten havde været at nå Spanien. Vi var også enige om at turen indtil videre siden Christoffer og Lasse kom til i Köln havde været utrolig spændende og vellykket. Så det handlede også lidt om at stoppe på toppen, mens vi alle havde det sjovt. Yderligere havde Christoffer også sin storesøsters bryllup han skulle nå, og hvis vi rejste hjem på given tidspunkt, kunne jeg lige præcis også nå at komme med til Flemming Gatheringen (en tricking gathering på Flemming Efterskole) som viste sig at være rigtig fedt!
Så vi bestemte os for at tage vores cykler og komme ud til lufthavnen og flyve mod Danmark. Vores fly havde afgang omkring klokken seks om morgenen, så vi besluttede os at tage ud til lufthavnen sen aften dagen inden for at tilbringe natten i lufthavnen. Vi havde dog en del problemer med at transportere vores cykler ud til lufthavnen, og ankom først ved tretiden om natten. Vi undredes hurtigt over hvorfor vi ikke kunne finde nogen fly som fløj til Danmark, så vi valgte at spørge i informationen, og de forklarede os at vi var i den forkerte lufthavn og at den rigtige lufthavn lå 130km derfra. Panikken blev hurtigt spredt iblandt os og vi var nødsaget til at handle hurtigt. Efter en kort debat om hvorvidt vi vil kunne nå at transportere 3 cykler, 3 store kasser, alt vores bagage og os selv 130km på 3 timer, valgte vi at ringe efter 2 ”Muy Grande taxa Rapido! Rapido!” Efter en halvtimes ventetid kom der en taxa, han fortalte os at det kun var ham der kom.
Det var en lidt vanvittig melding og det så virkelig ikke ud til at vi kunne have 3 cykler og 3 kasser og alt vores lort inde i hans taxa. Da vi tog vores hjul af vores cykler og han begyndte at pakke bilen så det bare endnu mere sort ud, og Christoffer sagde til ham; ”Imposible” taxachaufføren blev bare ved med at svare ”No imposible, No imposible” Så efter vi havde skilt vores cykler fuldstændig og efter lang tids masen lykkedes det for den gale taxamand at få presset alt vores lort ind i hans taxa. Det så ret imponerende ud! Da vi spurgte taxaselskabet hvor lang tid det vil tage at køre til den anden lufthavn havde de svaret omkring to timer, den gale taxamand valgte at svare en time. Så efter 130 kilometers dødskørsel hvor vi havde holdt en gennemsnitsfart på 130km/t ja også rundt i flere sving og afkørsler, så ankom vi en times tid senere i den rigtige lufthavn. Så efter vi havde takket den gale/hurtige taxachauffør af og betalt ham sin løn, nåede vi imod alle odds at få anbragt os selv og vores cykler om bord på vores fly hjem mod Danmark.

Sidste ord om turen

Man må sige at konceptet i at cykle hele vejen fra Danmark til Afrika, Marokko blev ændret en del i løbet af turen. Vi kom kun 2/3 af distancen og vi tog toget flere gange. I alt cyklede jeg omkring 1500km ud af de i alt ca. 2500km til Barcelona. Under omstændighederne og sammen med de mennesker som nu engang var med på turen, har jeg slet ikke fortrudt at der blev ændret lidt i konceptet, hvad jeg egentlig også havde regnet en smule med hjemmefra. Når to af os aldrig havde haft det som et mål at nå Afrika og den tredje dog havde målet, men fuldstændig undervurderet turens primitivitet og hårdhed, så var det en smule svært for mig at presse på med mit eget mål. Så jeg vidste der ville komme forskellige komplikationer, så jeg hoppede hurtigt med på den vogn der hed; Lad os nu få en masse gode oplevelser og en fantastisk tur! Og det fik vi også, det blev virkelig en fantastisk tur, og jeg kunne nævne et hav af ting som virkelig var gode! Dette er bestemt ikke sidste gang jeg tager på en sådan lignende rejse, og turen har virkelig åbnet mine øjne for hvor mange spændende ting der er at se rundt omkring i verden!

Billeder
Her er der lige nogle billeder fra turen: